Agerskov Cykelklub· ACK - var lidt på hjemmebane i Kristi Himmelfartsferien, mens Gram Cykelklub'- Team BBC - for før, ste gang var med, da ryttere fra de to klubber var på cykeltur i Harzen.
Gram-rytterne var så begejstrede for turen, at de gerne vil deltage en anden gang, for der blev cyklet i Harzens storslåede natur og gennem små hyggelige byer.
De 20 cykelryttere var delt op i to hold, hold 1, hvor de fleste var licensryttere og hold 2, hvor turene foregik mere afslappet og motionsagtigt. Længderne på dagsturene for de to hold var også forskelli, ge, for 1. holdet cyklede på de tre dage henholdsvis 100, 80 og 50 km/dag, mens 2. holdet cyklede 60, 60 og 40 km/dag. Cykelrytterne og fem andre deltagere tog afsted om onsdagen, og på hjemrejsedagen, lørdag, valgte rytterne så om formiddagen at cykle en kortere tur, før alle igen vendte næsen hjemad mod Danmark.
På 2. dagen cyklede alle rytterne op til Brocken, som er det højeste punkt i Harzen. Bocken har en højde på 1142 m, og turene var tilrettelagt således, at begge hold nåede toppen på samme tid.
Holdkaptajner for de to hold var: Hold 1: Bent M. Andersen, hold 2: Nikolai Schmidt.
Der var to kvindelige ryttere med på turen i år, begge fra Gram, og de klarede sig fint blandt deres mandlige kolleger.
Stemningen på turen var høj, for alle havde nogle dejlige dage, selvom en enkelt rytter styrtede ved nedkørslen fra Brocken. Terrænet i Harzen er, som en af rytterne udtrykte det:"Enten går det opad, eller det går nedad, der er ingen lige-ud-kørsel" .
Klubberne er enige om, at samarbejdet fortsætter efter den vellykkede tur.