Coast to Coast uge 38 2006
Af Kjeld Jacobsen
Afrejse fandt sted den 16. september fra Rødekro kl 11.45.
Der var flere fra klubben som var kommet for at ønske os god tur.
Fra Agerskov deltog: Jørgen Severin, Knud Iversen, Nicolaj Schmidt, Bent Andersen, Lars Peter Otte, Hans Chr. Nielsen og Kjeld Jacobsen.
I alt 48 incl guider deltog på turen.
Man finder hurtigt ud af på busturen, hvem der er (professionelle), man kan høre på snakken hvad de har oplevet før og hvad de forventer.
Kort før Bremen opdager chaufføren at traileren med cyklerne er defekt.
Heldigvis har ACK 91 eksperterne med på dette område: Nikolaj og Knud sørger ved hjælp fra det tyske ADAX at vi igen bliver kørende efter 2 timer.
Vi ankommer søndag eftermiddag til Perpignan.
Vi cykler ca 20 km for at mærke om benene har taget ”skade” af den lange bustur.
Det er meget kraftig blæst, og jeg tænker skal vi have denne stærke vind som ekstra modstand i ugen der venter.
Det er også dagen hvor HC har fødselsdag og Mona (guide) sørger for flag m.v. Så der kommer et par tårer frem i HCs øjne.
Vi får efter aftensmaden forklaring om den næste dags program
Ikke uventet venter det os en meget hård tur netop den første dag.
18. september
Perpignon til Tarascon 80 km 1.900 hm 2 bjerge skal bestiges det ene 2001 moh. med gns 8,1% stigning.
Jeg så med lidt bange anelser hen til den første rigtige store stigning over mange kilometer, og de andre kunne også se på mig, at jeg var lidt nervøs, men da jeg nåede til toppen, og havde fundet mit tråd og blev omfavnet af Jørgen vidste jeg, at jeg kunne gennemføre turene der ventede fremover..
19. september
Tarascon – St. Gaudens 145 km 2.250 hm
Igen ventede bjerge på 12,8 km og 5,6 km 4,7% og 7% stigning.
20. september
St. Gaudens- St. Lary Soulan 110 km 2.600 hm Bjergene col de Mente 1.349 moh. 10,9 km 6,6% stigning. Val Lauren Azet 1.580 moh 8,5 km 7,4% stigning.
21. september
St. Lary Soulan – Argeles Gazost 101 km 2.500 hm
Det var dagen hvor kongeetapen var indlagt
Først det (lille bjerg Col Aspin 1.489 moh. 12 km 6,5% stigning.
Herefter. Col De Tourmalet 2.115 moh 17,4 km 7,4% i gennemsnit.
Her var mange af for at gå nogle kilometer, men min gaering var tilpas til at jeg kunne bestige bjerget helt til toppen, men vi passerede en by, som var uden for kattegori med stigning- uha
Det er en af de store klassiker på tur de France og på toppen er det et museum hvor der er vist hvilke cykler man benyttede for over 100 år siden (de var sikkert mere udholdende den gang).
22. september
Argeles Gazost – Barcus 108 km 2.200 hm
2 bjerge Col De soulor 1.474 moh. 7,5 km 8,1% stigning.
Marie Blanpue 1.035 moh 9,2 km 7,8% stigning.
Det regnede da vi stod op. HC valgte at køre med bussen den dag.
Men kort efter start klarede det op og det var godt vejr resten af dagen.
Knud kørte den dag på 1 holdet sammen med Lars Peter, som hele tiden havde kørt på dette hold.
Jørgen - Bent og Nikolaj kørte nu på hold 2.
23. september
Barcus – til St. Jean (atlanterhavet) 120 km 1300 hm. Samme hm som når vi kører løb fra Århus over Silkeborg – Ejnerbaunehøj 2 gange – Skanderborg ren fornøjelsestur, idet man vidste at det var sidste etape.
HC punkterede efter få kilometer - jeg ventede til han havde fået skiftet hjul og fået en skideballe af guiden, idet han mente at de dæk han kørte på var for slidte.
De sidste 5 km blev givet fri ind mod St. Jean og vi var 7 der lå i front med gns 40 km. i timen.
Jeg skiftede til den (store) klinge og ved 45 km/t faldt de sidste fra så jeg nåede rundkørslen ˝ km før de andre. Men det var heller ikke hold 1 og 2 ryttere til at blande sig..
Alle 3 hold kørte nu i samlet flok de sidste 5 km igennem byen, ud til Atlanterhavet.
Hvor skønt at se det brusende Atlanterhav.
Turen bragte mange dejlige oplevelser, et pragtfuldt landskab, som ikke kan beskrives men skal ses.
Mange hyggelige timer efter hjemkomst kl 16-17 hver dag
En virkelig god betjening og dejlig mad på alle hotellerne.
En virkelig god værelseskammerat i Lars Peter havde jeg. Han er virkelig særiøs på sådan en tur, og først om fredagen drag han det første glas vin- godt gået.
Den ene nat sov vi sammen med HC og Knud som begge snorkede om kap- og skulle på wc hver 2 time. Gud bevare Danmark at det kun var en nat.
Det er ingen tvivl om at de lyserøde er respekteret ved
Velo Tours.
Vi brokker os ikke over småting som et par andre af deltagerne gjorde.
Velo Tours gør et virkelig professionelt arbejde og jeg kan kun anbefale andre til at prøve samme kræfter med naturen, det er en oplevelse for livet.
Knud var den store overraskelse for Jens Kasler (guide). Havde smidt 10 kilo siden foråret, var rasende godt kørende og blev forfremmet fra 3 til 1 holdet i løbet af ugen. Godt kørt Knud.
Knud kan ikke komme hurtig nok frem, som hen viste en dag, hvor en fåreflok på flere hundrede får skulle drives til et nyt område til græsning, vi måtte vente til de havde passeret, men Knud prøvede at cykle igennem flokken, og blev til sidst nødt til at holde cyklen over hovedet for at de ikke skulle vælte ham op imod klipperne...
Jeg vil takke hele ACK 91 holdet for et virkelig godt sammenhold og 10 dage man sent glemmer.
Tak til Velo Tours for en rigtig god tur.
Læs og hør mere om turen HER